Spilopperne er for børn, der går i 0. eller 1. klasse. 

På Spilopperne er der sjov, sved, spænding og fart over feltet, når gymnasterne udfordres på bl.a. airtrackbaner og trampolinbaner.

Der vil blive leget og bygget sjove redskabsbaner, hvor motorik, styrke og kondition udfordres, og der lægges et fundament for de klassiske spring såsom kraftspring, salto og flikflak ved at øve bl.a. kolbøtter, vejrmøller og ophop.

Spilopperne er for dig, der er fuld af energi og vild med at hoppe, løbe, og 'springe' ud i nye udfordringer.

Vi ønsker, at Spilopperne er et hold, hvor alle er glade, søde mod hinanden og er friske på lidt af hvert inden for gymnastikkens verden. Men der vil selvfølgelig også blive plads til fis og ballade. Alt i alt gælder det om at have det sjovt på holdet og få brændt noget krudt af.

Til foråret 2019 vil vi vise en opvisning for forældre, søskende, bedsteforældre osv. Her vil vi udføre det bedste vi har lært gennem sæsonen i form af spring, men også nogle serier vil blive vist på bedst mulig vis af de dygtige gymnaster.

Opvisningsdragter og evt. rekvisitter i forbindelse med opvisninger er inkluderet i kontingentet.

 

Tilmeld dig holdet

Generel information

  • Torsdag kl. 16:00-17:00
  • Fra uge 34, 2018 til og med uge 15, 2019
  • Stenløse hallen, hal 1
  • 0. klasse,1. klasse

Træner

Marika og Josefine
Tlf.: