• 09 jan 2015
Lettericon

Foreningen gør på linje med så mange andre brug af emails, når vi informerer om begivenheder og vores tilbud. Vi har egen hjemmeside, og til den har vi tilknyttet en mailserver. Det er det, som hedder et domæne.

Vores domæne hedder @stenloesegymnastik.dk, men du kan opleve, at når vi sender mails til dig fra vores domæne, så ender de i din mappe til uønsket post - spam.

Du kan imidlertid sikre dig, at du modtager vores mails, ved at tilknytte vores domæne som sikker afsender til dit mailprogram. Alt efter program, gmail, hotmail og lignende programmer, kan opsætningen være forskellig, men hvis du søger efter "tilføj afsenders domæne til listen over sikre afsendere" i programmets hjælp, kan du finde svaret på, hvordan du gør det, og på den måde sikre dig at du altid modtager vores information.

Du kan med fordel også tilføje domænet @conventus.dk til listen over sikre afsendere. Conventus er vores medlemsprogram, som bruges ved tilmeldinger - så er du sikker på at modtage kvitteringer, når du tilmelder dig hold og aktiviteter i Stenløse Gymnastik.