SUMMER GYM CAMP 21/22

197499244_388898705758118_5053907076700283337_n
197948594_334438924717604_8268086559641950116_n
SUMMER GYM CAMP

Årets SommerGymCamp er for alle friske børn på det kommende 1. til 7. klassetrin (årgang 2008-2014), som vil dyrke en masse gymnastik i sommerferien. 


Mange af aktiviteterne vil køre i flere aldersopdelte grupper, og der er plads til alle niveauer. Vi skal springe, lave rytmeserier, lege med luftakrobatik og mange andre former for gymnastik, lege og lave konkurrencer indendørs og udendørs – og så skal vi bare have det hyggeligt og sjovt sammen gennem det hele. 


Onsdag er den store udflugtsdag, hvor vi tager på bustur til Sorø Gymnastikefterskoles fantastiske springcenter med stortrampoliner, skumgrave og meget mere.


Torsdag byder vi på aften-arrangement med mad, musik og natløb for de 3 ældste årgange. Hvis forholdene giver mulighed for det, planlægger vi at lave det med overnatning i hallen for dem der har lyst. 


Fredag eftermiddag afslutter vi med opvisning for familier og interesserede, der kan se hvad vi har arbejdet med i løbet af ugen. 


Så uanset om du har gået til gymnastik før eller bare gerne vil prøve det, er det NU du skal tilmelde dig. 


OBS OBS OBS!!! Du får også en T-shirt. Husk at opgive din størrelse når du tilmelder dig. Der er ikke et felt til det, med hvis du skriver din størrelse i feltet med mobilnummeret, kan det ikke gå helt galt. Størrelser: 122/128, 134/140, 146/152, 158/164, S, M, L, XL (damer) 


Medbring: Gymnastiktøj, madpakke, snack, drikkedunk og tøj efter vejret

Tid og sted

Stenløse Hallen (og omkringliggende arealer) 

Uge 31 (2. til 6. august) 

Alle dage 8:00 til 15:00 (Onsdag 8:00 til ca 17:00) 

Pris: 950,- for hele ugen 

(+ 100 for aftenarrangement torsdag for de ældste, opkræves separat) 

197740058_949882369121569_2104833322204628209_n
198588562_3664845730286811_2535341080198748763_n